Alle vore mentale egenskaber, fra vor evne til at se rødt til at lave sociale beslutninger, er alle underlagt den biologiske mekanisme, vi har mellem ørerne.
Den moderne hjerneforskning har dog indtil nu fokuseret forholdsvis mere på sanserne. Men i disse dage sker der en rivende udvikling i vor forståelse af mere komplekse former for adfærd og opfattelse.
Det at opfatte andre og forstå deres motiver, bliver ofte kaldet 'social neuroscience'; altså hjernens rolle i sociale situationer. Hvordan opfatter vi andre? Hvordan opfører vi os i forhold til andre? Og hvordan kan andre personer påvirke vor adfærd?
Et forskningsområde, som nu er i vækst, er studiet af hjernens betydning for moralsk adfærd. Man er for eksempel interesseret i at vide, hvordan vi opfatter andres adfærd som moralsk passende eller upassende, eller hvordan vi reagerer, når en person bryder en social konvention eller forventning.
At tænke på andres tanker
For at lave moralske bedømmelser må vi som et minimum være i stand til at forstå, at andre personer har tanker og motiver. Denne egenskab bliver ofte kaldet 'theory of mind'; altså vor evne til at have en antagelse om, at andre mennesker har et sind.
Studier har vist, at et område i overlappet mellem tindingelappen og isselappen (den såkaldte 'temporo-parietal junction') er aktiv, når vi tænker på andre menneskers sind (se figur, råd cirkel angiver området).
Men hvilken rolle spiller strukturen?
I et studie forsøgte en gruppe forskere at forstyrre aktiviteten i dette område ved hjælp af 'Transkraniel Magnetisk Stimulation' (TMS).
Det er en metode, hvorved man groft set kan hæmme eller øge aktiviteten i udvalgte områder af hjernens yderside.
Forstyrrelse svækker moralsk bedømmelse
Forskergruppen var anført af Rebecca Saxe fra MIT. Når forskerne hæmmede aktiviteten i området, fandt de, at det hæmmede forsøgspersonernes moralske bedømmelser.
Det hæmmede også deres generelle opmærksomhed mod andres tanker og følelser.
Personerne blev sat til at bedømme handlinger som moralsk acceptable eller uacceptable.
Normalt bedømmer vi en handling som umoralsk, hvis vi kan se, at en person forsøger at gøre en anden fortræd, selv om det ikke lykkes.
Her fandt forskerne, at gruppen som fik TMS til det kritiske område, men ikke til andre områder i hjernen, ikke bedømte denne slags adfærd som så umoralsk: De var mindre opmærksomme på personens intentioner.
I et andet forsøg viste en anden gruppe forskere, anført af Antonio Damasio, at en tilsvarende svækkelse kunne indtræffe hos patienter med skade til pandelapperne. Specielt hvis skaden var i den såkaldte ventromediale del af pandelappen (se billede med røde markeringer).
Det viste sig netop, at i opgaver hvor personen skulle bedømme ud fra en persons intentioner, var patienter med skade til dette område dårligere.
Måske to forskellige mekanismer
Det betyder, at vore evner til at bedømme handlinger som moralske, hviler på vor evne til at forstå, at andre mennesker har tanker, følelser og intentioner.
Uden denne indsigt forringes vore moralske bedømmelser, og vi kommer i mindre grad til at reagere på andres umoralske adfærd.
Her til sidst vil jeg tilføje en spekulation: Måske er der to forskellige mekanismer, som bliver påvirket ved de to hjerneområder. Måske er det sådan, at den første type skade påvirker vor evne til at forstå andre personers tanker, mens skade til pandelappernes under- og midterside i større grad handler om, at vi ikke reagerer følelsesmæssigt på amoralske handlinger.
Måske kan disse sidste patienter godt forstå andre menneskers sind, men de reagerer ikke emotionelt på gode eller dårlige handlinger. Det er en ren spekulation, men måske noget som i den nærmeste fremtid kan efterprøves.
Komentarji