DIN EMOTIONELLE PROFIL ER EN STATUSMÅLING
Når vi måler på din emotionelle profil, så tager vi flere mål på hvordan du har det lige her og nu. Her ser vi på flere slags mål, som sammen kan give et meget bredt og dybt billede af hvor du står, og hvilke ting dit sind arbejder ekstra med for tiden.
En emotionel profilering giver dig og os et billede
af de ting du går og strides med for tiden,
hvordan din "mavefornemmelse" er,
og hvor visse styrker kan ligge.
HVILKE TESTS BRUGER VI?
Vi bruger et bredt og dybt testbatteri, herunder:
-
Mind State Battery -- dette er en samling af mål på hvilke tilstande du er i for tiden, og hvordan dette knyttes til din motivation og handling
-
Mood Adjective Check List -- dette giver os en status af hvordan dit stemningsleje er, og hvad det handler om
-
Emotionel Intelligens -- denne undersøgelse fokuserer på din relation til dine følelser, og hvordan denne indsigt kan fremme eller forhindre progression i dit forløb
-
Empati Kvotient -- denne test giver dig og os et indblik i hvordan du oplever andre mennesker, og om du er i stand til at sætte dig i deres sted, om du kan forstå deres følelser, og om du kan føle med dem
-
Emotionelle Grænser -- har du let for at opleve andres følelser?
-
Selfbevidsthedstest -- hvor selvbevidst er du? Har du en stærk selvbevidsthed? Er din selvbevidsthed farvet af positive eller negative følelser og tanker?
Disse tests giver dig og os et samlet billede af hvor du er rent emotionelt og i forhold til andre, og hvor bevidst du er om dette.
Denne viden er en styrke i sig selv. Det gør, at vi kan sætte fingeren på nogle af de ting, som er vigtige for dig, og vi kan tilpasse et forløb efter denne viden.