Vi kan aldrig være klar til alle oplevelser i vores tilværelse. Og nogle gange kan vi udsættes for noget voldsomt og uventet, som kan være så overvældende, at vi kommer i en smertetilstand i vores indre, som vi kan have svært ved at komme ud af eller komme videre med i livet.
Derfor kan det være yderst vigtigt at lytte til dig selv i den nyopstået situation og mærke efter, om din krisereaktion klinger af helt af sig selv, eller om du har svært ved at komme videre. Lige meget hvilken situation du har oplevet, det kan være på arbejdet, privat eller ude blandt andre, så vil ingen kunne bedømme om den situation er for svær for lige netop din sjæl. Det er hverken skamfuldt eller uforståeligt.
Vi skal huske, at vi hver især, har hver vores bagage med os fra livet, og forskellige situationer, kan derfor ramme mildere eller hårdere på forskellige mennesker. Vi er alle forskellige.
Måske har du selv været direkte involveret i en krisesituation , et pludselig dødsfald, et overgreb. en færdsels- eller arbejdsulykke, mobning eller vold.
Du kan også have været vidne til en psykisk belastende krisesituation, og opleve de samme følelser, som havde du været direkte involveret i situationen. Du vil måske opleve følelser, som forvirring, angst eller dårlig samvittighed. Det vil sige, at uanset den måde du er vidne eller direkte involveret i situationen, så er det ikke nødvendigt at gøre dine følelser mindre eller at forsvare dem. Følelserne er berettigede, og de er okay.
Du kan også have oplevet krisesituationer tidligere, som stadig kan fungere i dit system, som er de her lige nu. Det sker, fordi din hjernes alarmsystemer bliver overbelastet og derfor oplever smerten som var den nu. Så uanset om du står i orkanens øje eller om du ønsker at bearbejde en tidligere oplevelse, kan vi hjælpe og støtte dig.
Der er mange reaktioner på kriser, og de er vidt forskellige fra menneske til menneske ud fra vores forsvarsmønstre og coping strategier. Men for at tydeliggøre nogle af de typiske reaktioner på krise så kan vi nævne:
-
Koncentrationsbesvær
-
Vrede, opgivenhed
-
Svært ved at være sammen med mange mennesker, du isolere dig.
-
Du er voldsomt træt, eller du kan ikke sove
-
Der er lyde, billeder eller lugte, som bliver ved med at genere dig
-
Du har negative tanker eller følelser om din egen rolle i det, du oplevede
Vi sørger for at sætte en tryg ramme for samtalen, som kan skabe klarhed og ro om dig i en situation, hvor verden ryster. Det er her, du kan sætte ord på din oplevelse, så følelsen af kaos dæmpes, og vi kan hjælpe dig videre i et sundt forløb.
Vi vil i terapien, give dig trygge rammer for samtalen med os. Vi vil hjælpe dig til ro, skabe klarhed sammen med dig og støtte dig i din kropslige uro. Vi er klar over, at verden ryster i dig, og vi vil med al vores medfølelse være hos dig, og lytte til dig. Vi vil hjælpe dine kaosfølelser, og vi vil støtte dig i et videre forløb, hvor du realistisk opbygger din nye livssituation på en sund og balanceret måde.
Vi kan ikke ændre livets op og nedture, og når de rammer med bragende overraskelse og chok, så bilder vi os ikke ind, at vi kan tage din krise fra dig eller gøre den mindre. Men vi kan støtte dig I, at krisesituationen ikke vil ødelægge og udslette dig. Og når du gennem den blide og omsorgsfulde terapi, har fundet energien, overskuddet og din ro igen, så kan vi hjælpe dig med at finde vej i den svære og uoverskuelige livssituation.
Vi er her for dig, og vi passer godt på dig.