FOREDRAG MED EN AF VERDENS FØRENDE HJERNEFORSKERE
Når det kommer til anvendt hjerneforskning, så anses Thomas. Z. Ramsøy en af verdens førende. Anvendt hjerneforskning ("applied neuroscience") er et nyt område, hvor der arbejdes på at bruge den nyeste indsigt og teknologi fra hjerneforskningen, til mere praktiske, kliniske og kommercielle områder.
Thomas har i flere år holdt foredrag, webinars, workshops og undervisning kloden over, og for neden har vi nogle uddrag på foredrag han har holdt.
Alle pakker og oplæg er en kombination af underholdning og viden, og gør den komplekse hjerneforskning og psykologi tilgængelig og anvendelig. Du kan også læse mere om Thomas her.
Vi tilbyder følgende pakker:
FOREDRAG, WORKSHOPS, KURSER
HVORFOR BRUGER MIN KÆRESTE ALLE MINE PENGE?
Du gør det dagligt, men tænker ikke meget over det. Du forbruger, du køber, du foretrækker. Men hvad sker der egentlig inde i hjernen når du træffer dine daglige beslutninger om køb af mad, tøj, gaver eller rejser?
I dette foredrag bygger Thomas på sine mange års studier af hjernen i alle mulige slags valgsituationer, og på hans erfaring med at arbejde med mange af verdens største firmaer, som Google, Facebook, IKEA og Coca-Cola.
Dette foredrag vil vise dig hvordan du kan kommunikere smart til købehjernen. Men det vil også vise dig hvordan du selv som forbruger kan træffe bedre beslutninger.
HVORFOR TRÆFFER JEG SÅ MANGE DÅRLIGE VALG?
Hvis det er en ting man har lært fra adfærdsforskningen, så er det at vi mennesker ikke er rigtigt kloge.
Jo vi er kloge, men vi tror vi er meget klogere end vi er. Og det er der problemet starter!
I dette foredrag giver Thomas et overblik over netop de mange afvigelser (biases) som vi som mennesker har, og hvad som sker i hjernen for at vi har dem. Ikke mindst ser vi sammen på hvad man så kan gøre ved det.
HVAD SKER DER I HJERNEN NÅR JEG...?
Du er din hjerne. Det vil også sige, at hver eneste ting du foretager dig, er noget din hjerne gør.
Formålet med dette foredrag er at holde en mere åben dialog omkring hvad hjernen gør. Dette kan gøres på en ud af to måder:
-
I ønsker et bestemt emne dækket -- her forbereder Thomas et oplæg omkring emnet.
-
Vi holder et mere åbent foredrag hvor flere emner tages op. Det kan være alt mellem himmel og jord, og typisk i en langt mere humoristisk tone.
3 TIPS FRA HJERNE-FORSKNINGEN FOR AT BLIVE EMPATISK
Har du hørt om det signalstof kroppen bruger, som kan booste din empati og tillid til andre? Hvad hvis man nu kunne købe det som en duftløs spray på Amazon?
Hvordan kan folk gå fra at samarbejde til at konkurrere, ved at vi blot ændrer et enkelt ord?
Dette og andre forunderlige sider ved menneskets empati er temaet for dette foredrag. Med denne viden i hånden, kan vi måske booste vor empati.
HVORFOR ER MIN HJERNE SÅ SYGT DOVEN?
Vaner er svære at bryde. Du står med en sund salat i hånden men drømmer om en saftig burger. Du bilder dig også ind, at i morgen skal du begynde at løbe. Og så det med at bide negle? Også i morgen.
Du kan bruge en hel karriære på at forsøge at få folk til at ændre vaner. Men mange studier peger på, at færre end 30% af "change management" programmer faktisk ændrer vaner.
Hvorfor er det så svært at komme af med dårlige vaner? Hvorfor kan vi ikke bare "gøre det"? Viden om hjernen er nøglen.
Med et dybt kig ind i hjernens inderste kamre forklarer Thomas hvorfor det går galt, og hvad vi kan gøre.
MAND, LIM, STJERNE? HVAD ER KREATIVITET OG KAN JEG BOOSTE DET?
Kreativitet er et rigtigt fluffy, smart ord. Men de færreste ved hvordan vi kan forbedre kreativitet, og hvad det egentlig er i første omgang.
I dette foredrag sætter Thomas fokus på hvad der netop sker i hjernen når vi er kreative -- et lille hint: nej, det skyldes ikke at højre hjernehalvdel er mere aktiv end venstre hjernehalvdel...
Men vi får også set på, hvordan man kan bruge denne viden om hjernen til at booste sin kreative formåen.