Lille, men betydningsfuld hjernestruktur (gen)opdaget


Det er yderst sjældent, at man inden for hjerneforskningen 'opdager' en ny struktur i hjernen.


Alle kroge af hjernens komprimerede masse har været dokumenteret for over hundrede år siden.


Med nyere metoder har man lært meget om, hvad de forskellige områders betydning har for vor psyke, men nogle gange tager forskere skeen i den anden hånd og tager et friskt kig på den veletablerede viden.


Det har for nyligt forårsaget en mindre revolution i genopdagelsen af en struktur i hjernen.


Netop denne struktur kobler tilsyneladende positive og negative emotioner sammen, og den kontrollerer også disse processer.


Denne nye viden ændrer dramatisk på den måde, vi skal tænke om emotioner og følelser.


Reagerer følelsesmæssigt på ting, man ikke opfatter

Alle ved, hvad følelser er, men når vi bliver bedt om at forklare os nærmere, kan det blive svært.


Alle kender følelsen af at blive forskrækket, at se et smukt ansigt eller at vente i spænding på god mad.


Alle disse oplevelser kan kaldes for 'følelser'. Det er ganske enkelt vor oplevelse af 'farvede' reaktioner på det, vi sanser (eller tænker på).


I flere årtier har man nu vidst, at vi kan reagere følelsesmæssigt uden selv at være klar over det.


Hvis vi viser et negativt ord på en skærm i 15 millisekunder, vil du ikke opleve det. Alligevel kan vi måle forandringer i hjernen og kroppen, som indikerer, at du reagerer specifikt på dette ord.


Emotioner er ubevidste

For at ikke bruge det samme begreb om så forskellige ting, plejer vi derfor at sige, at denne typen reaktioner er 'emotioner'.


Emotioner er således hjernemæssige og kropslige reaktioner, der godt kan aktiveres, uden at du er klar over det.


Eksploderer der en ballon i nærheden, farer du måske sammen.


Dette er et eksempel på en emotionel reaktion, som hurtigt og effektivt sørger for din kropslige reaktion og din følelse af at fare sammen.


Den aktuelle struktur ligger i hjernens dybe dele, et godt stykke under hjernebarken, helt op ad ventriklerne og kaldes habenula (se figur).


Habenula ligger som en forlængelse af den bagerste ende af thalamus.


Der er en habenula i hver hjernehalvdel, og de er direkte forbundne. Det er lige netop de forbindelser, som habenula har, der er det interessante.


Den har nemlig både kontakt til områder, som har med positive emotionelle reaktioner såvel som negative emotionelle reaktioner.


For at forstå, hvorfor dette er interessant, skal vi se på, hvordan emotioner og følelser traditionelt er gengivet i hjernen.


Emotioner kommer efter en kæde af hjerneaktivitet

Vi kan kalde en stor del af hjernen for 'følelsesfuld'. Det er dog ikke helt korrekt, for en meget stor andel af den måde, vi reagerer på noget, foregår uden, at vi er klar over det – altså i form af emotioner.


Der er nu kendte områder i emotioner. Når du reagerer på den eksploderende ballon, følger dette af en hel kaskade af hændelser i hjernen.


For det første vil den pludselige lyd af ballonens eksplosion fanges af din hørelse, hvor lydbølger omdannes til neurale signaler i det indre øre.


Der sker herefter en spredning af denne impuls. Specielt modtager strukturen amygdala impulsen og afgør hurtigt, om der er tale om en uventet lyd.


Hvis amygdala vurderer lyden som uventet og potentielt truende, sender den videre signaler til områder som insula og hypothalamus. Billedet for neden viser placeringen af amygdala i hjernen.


Disse områder aktiverer, enkelt sagt, kroppens forsvarsmekanismer. Det er her, din krop vil fare sammen.


Samtidigt aktiverer amygdala de områder i hjernen, som kontrollerer opmærksomhed og syn, sandsynligvis for at sørge for, at du bliver bedre til at fokusere på det, som har forårsaget den pludselige lyd.


Den nydelsesfulde hjerne

Et andet eksempel: lad os nu sige, at du venter på et godt måltid på en restaurant. Det er din yndligsret, og du har lige bestilt den.


Forventningens glæde er forårsaget af en stigning af dopaminniveauet i hjernen og engagerer specielt en kompleks struktur ved navn striatum.


Større aktivitet i striatum er kendt for at hænge sammen med en større forventning, samt at en person vil arbejde mere for at opnå et gode. Det er netop i denne opdeling af emotionerne, den nye struktur ser ud til at spille en stor rolle.


Habenula er hjernens tovholder

Flere studier har nu fundet ud af, at habenula er et knudepunkt mellem mindst to betydningsfulde signalsystemer i hjernen: Serotonin og dopamin.


Dopamin er ofte forbundet med forventning om nydelse. Serotonin er ofte forbundet med angst og stress. Dette er en forenklet fremstilling, men lad os nu holde os til den.


Det ser nu ud til, at habenula faktisk kontrollerer dopaminsystemets reaktioner. Forskere har indtil nu fundet den klare sammenhæng mellem aktivitet i striatum og forventning om nydelse.


Men nu viser det sig, at denne aktivitet er kontrolleret af habenula. Faktisk viser det sig, at habenula hæmmer aktiviteten i striatum.


I eksperimentelle undersøgelser har man således fundet, at en kunstig forøgelse af aktiviteten i habenula sænker aktiviteten i striatum.


Og hvis man fjerner habenula helt (eller laver en midlertidig 'skade'), så begynder striatum at fyre næsten hæmningsløst.


Habenula ser således ud til at være en slags tovholder for emotionelle reaktioner i hjernen. Og er det så ikke underligt, at det gamle navn habenula faktisk kan oversættes til 'tøjler'?


Hvorfor kommer (gen)opdagelsen først nu?

Det kan virke underligt, at forskere ikke har opdaget dette tidligere. Men noget af forklaringen har været at finde i den måde, vi studerer hjernen på.


Studier af dyr har allerede vist en sammenhæng, og enkelte forskere har påpeget denne funktion.


Det har dog ikke haft den helt store gennemslagskraft, da man ikke har kunnet se det samme hos mennesker. Men dette kan forklares af den måde, vi foretager hjerneskanninger på.


Når man skanner hjernens aktivitet, er man nødt til at lave justeringer for at gøre hjernerne sammenlignelige.


Her bruger man sofistikerede computerberegninger til at flytte og justere hver persons hjerne, så den passer nogenlunde med en 'standardhjerne'.


Og netop disse justeringer ser ud til at forhindre os i at fange denne type aktivering.


Habenulas aktivitet, specielt hvis den forekommer i begge hjernehalvdele, vil simpelthen se ud som aktivering i hjernens hulrum (ventriklerne). Og det er ikke noget forskere vil rapportere i deres artikler...


Men med denne nye indsigt kan vi regne med at se mange nye artikler med ordet 'habenula' i titlen i de kommende år.


Ikke mindst må vi forvente, at der med denne genopdagelse også vil komme ny forståelse for, hvordan vore emotioner og følelser fungerer.


Kilder


1 view0 comments